|  

15-12-09

Justitsminister Brian Mikkelsen har i disse dage travlt med at trylle bomber i hænderne på demonstranterne under klimatopmødet. Radikal Ungdom mener, at Justitsministeren bør give demonstranterne en længere lunte og omgående suspendere de præventive frihedsberøvelser.


Når Politiet frihedsberøver 968 klimaaktivister og kun stiller 3 for en dommer, så er der noget galt. Det kan ikke være rigtigt, at almindelige danskere ikke kan vise deres mening på gaden uden af blive tilbageholdt og sat i futtog på fortovet” udtaler Toke Helmø, Retsordfører for Radikal Ungdom, og fortsætter:
 

Justitsministeren bør indse, at regeringen har skudt helt ved siden af med sin lømmelpakke, og han bør derfor give klimademonstranterne længere lunte og omgående suspendere de præventive frihedsberøvelser
Radikal Ungdom anerkender politiets store indsats under klimatopmødet. Men mener, at rammerne for politiets beføjelser er gået fuldkommen ud af proportioner.


De præventive frihedsberøvelser af klimademonstranterne er skændigt for det danske retssamfund og krænkende for forsamlingsfriheden. Men jeg tvivler dog på, at den nuværende regering vil gøre noget ved det. Så må vi i stedet sætte vores lid til den næste” afslutter Toke Helmø, Retsordfører for Radikal Ungdom.

Kontakt:
Toke Helmø, Retsordfører for Radikal Ungdom
Tlf.: 25 47 37 20
Mail: tokehelmo@radikalungdom.dk
 

Radikal Ungdom af 1994 - Berghorasgade 15 - 2300 København S - Tlf.: 33130231 - ru@radikalungdom.dk